Celler

bakterieceller

Nogle bakterieceller har flageller. Flageller kan få bakteriecellen til at bevæge sig rundt.

De fleste bakterieceller indeholder plasmider. Et plasmid er et lille, rundt DNA-molekyle. Plasmiderne er nyttige for bakteriecellen.

Alle tre celler indeholder DNA. Det er cellens arvemateriale. DNA består af en masse gener, der hver især koder for et protein. Man kan også sige, at DNA indeholder information om, hvordan cellen skal se ud, og hvad den skal lave.

vis man har god hygiejne får man ikke lige så mange bakterier ind i kroppen. det betyder, også at man ikke bliver lige så nem syg. god hygiejne er man hvasker hænder efter toiletbesøg, når man har pudset næse, før man laver mad, før man spiser, når man kommer hjem fra skole/arbejde, før man går i seng. fx er der 40 millioner bakterier i et gram jord. 

dyreceller.

dyreceller er meget små. de er også meget mindre end planteceller. dyreceller har ikke cellevægge, som mange andre celler har.

dyrecellen er omgivet af en cellemembran. Cellemembranen beskytter cellens indre og bestemmer, hvilke stoffer den lukker ud og ind.

dyrecellen indeholder cytoplasma. Det er den væske, som de andre organeller ligger i.

Dyre- og planteceller indeholder mitokondrier. De laver respiration. Det er en proces, som leverer energi til cellen. Man kan kalde dem for cellens enegifabrik

Dyreceller indeholder en cellekerne. Cellekernen beskytter cellens arvemateriale (DNA).

Alle tre celler indeholder ribosomer. Ribosomerne opbygger nye proteiner til cellen. De er en slag proteinfabrik 

planteceller

planteceller er omgivet af en cellevæg. Cellevæggen bestemmer cellens form og beskytter cellen mod sygdomme.

Planteceller indeholder grønkorn. Det er i grønkornene, at fotosyntesen foregår.

Planteceller indeholder en vakuole. En vakuole består af cellesaft med opløste salte og organiske stoffer i. Vakuolen styrer også plantens saftspænding. Saftspændingen sørger for, at planten holder sin form.

Klik her for at tilføje tekst.